Kim Joergen Holtz

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailFacebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

stiften.dk
Psykiater igen dømt skyldig i groft misbrug af patient

AF: MARIE-LOUISE ANDERSEN
Publiceret 27. april 2017 kl. 16:25
1/1
Landsretten har stadfæstet byrettens dom over en psykiater, der udnyttede sin position som læge til at opnå sex med en patient. Foto: Kim Haugaard
0 kommentarersend til en venSend Print Twitter Facebook
En i dag 40-årig kvinde fik torsdag Landrettens ord for, at hendes tidligere psykiater har udnyttet hendes behandlingsmæssige afhængighed til flere gange at skaffe sig sex med hende. Retten stadfæster dermed den kendelse, som byretten afsagde i 201
AARHUS: Et patient-læge forhold udviklede sig i sommeren 2014 til et seksuelt forhold. Torsdag afgjorde Vestre Landsret i Aarhus, at forholdet er at karakterisere som udnyttelse af en patient.

Det er en stadfæstelse af byrettens dom i 2016, som lægen og hans advokat ankede til frifindelse, mens anklagemyndigheden bad om skærpelse.

Lægen – en i dag 50-årig psykiater – blev som i byretten frakendt retten til at praktisere, ligesom han skal tre måneder i fængsel. Og så skærpede Landsretten hans erstatningskrav overfor kvinden fra 15 til 20.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Anklaget psykiater: Hun var mit livs kærlighed og kæreste
Ankesag
Sagen går tilbage til 2014, hvor psykiateren fik ansættelse på afdeling for Personlighedsforstyrrelser på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Her fik han en nu 40-årig kvindelig patient i ambulant behandling. Undervejs i behandlingsforløbet udvekslede de to mail-adresser og begyndte at skrive sammen per mail – både om behandlingsforhold og om mere private.

Psykiateren spurgte blandt andet kvinden, om hun var forelsket i ham, hvilket hun afviste. Alligevel endte det med, at de to løbende fik et tættere og tættere forhold og en uge i juli 2014 boede sammen på kvindens adresse og gentagne gange havde sex. Han gav hende også penge til en tur i Djurs Sommerland samt til at købe undertøj for.

Psykiateren har forklaret, at den forurettede kvinde var hans livs kærlighed, mens kvinden omvendt har forklaret, at hun på grund af sin sygdom og tidligere forhold ikke kunne sætte grænser og sige fra overfor ham. De to er også uenige om, hvorvidt kvindens behandling var afsluttet, da de indledte deres intime forhold.

Kvinden afsluttede forholdet efter en uge og fortalte derefter sin bostøtte om det, hvilket ledte til, at hospitalet indledte en tjenstlig sag og politianmeldte psykiateren. Psykiateren forlod jobbet og blev efterfølgende ansat som psykiater i Region Nordjylland – først i august 2015 reagerede Sundhedsstyrelsen og frakendte psykiateren hans autorisation midlertidigt.

Ved byrettens dom i maj 2016 blev psykiateren fundet skyldig i at have haft et seksuelt forhold, herunder samleje, med patienten efter paragraf 220, der siger, at:

“Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, med fængsel indtil 1 år.”

Psykiateren blev også fundet skyldig i at have udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed som autoriseret sundhedsperson ved over for patienten blandt andet at have haft en uprofessionel omgangstone af helt privat karakter.

Den dom har landsretten nu stadfæstet. Men psykiateren og hans forsvarer Jan Schneider mener stadig, at han skal frifindes, så de vil anke til Højesteret.

– Det handler om fortolkningen af paragraf 220, som handler om groft misbrug af afhængighed og blev indført i 2013, siger Jan Schneider og forklarer, at de ikke mener, at psykiaterens forhold til patienten går ind under paragraffen.

– Der er primært tænkt på situationer, hvor der har været tale om en medicinsk afhængighed eller noget af tilsvarende grovhed – altså ekstraordinære tilfælde. Det er tydeligt, når man ser på mailkorrespondancen mellem de to, at det var gensidigt, siger han og vurderer, at chancen er god for, at Højesteret tager sagen op, eftersom det er en ny bestemmelse, som der ikke er dømt ud fra før.

Psykiateren er tidligere dømt for et lignende forhold i Norge, hvor han i 2010 blev idømt 1,5 års fængsel og frakendt retten til at praktisere – noget han fortalte den kvindelige patient i Aarhus i fortrolighed. Det var først, da hun gik videre med den viden, at sagen kom Region Midtjylland og Psykiatrisk Hospital for øre.